Dit sprinkleranlæg
Værd at vide om sprinkleranlæg og sprinklerrosetter!
Sprinkleranlægget i Isbjerget er installeret for at beskytte liv og værdier i tilfælde af brand.
Det er en automatisk brandteknisk installation, som aktiveres, når temperaturen stiger markant i et rum.
Sådan passer du på sprinkleranlægget:
- Undgå at røre, støde til eller hænge noget på sprinklerhoveder eller sprinklerrosetter
- Pas særligt på ved flytning af møbler, ophængning af lamper, gardiner eller reoler
- Selv et mindre stød kan udløse anlægget, hvilket kan forårsage omfattende vandskader og udrykning fra brandvæsenet.
- Sprinkleranlægget må aldrig males, tildækkes eller ændres
Hvis du opdager en beskadiget sprinkler eller rosette, skal du straks kontakte DEAS eller bestyrelsen – reparation må kun udføres af autoriseret personale.